Youth Cup 2022: Dem skal du holde øje med

Hvem er profilerne på holdet, som i morgen skal spille Youth Cup finale?

Manchester United kan onsdag vinde FA Youth Cup for 11. gang, når finalen spilles mod Nottingham Forest klokken 20:30.

Old Trafford er udsolgt og det bliver uden tvivl noget af en kulisse der venter de unge United-spillere, der skal gøre tidligere vindere som Paul Pogba, The Busby Babes, George Best, Mark Hughes, Norman Whiteside og ikke mindst Class of 92 kunsten efter.

Men hvem er profilerne på holdet? Vi guider dig lige lidt på vej med lidt om 4 af de unge kometer.

Alejandro Garnacho

Højrefodet venstrewing med massere af power og hurtighed. Han fik debut mod Chelsea i sidste måned. Han er foreløbig Manchester Uniteds delte topscorer i FA Youth Cup med 5 mål.

Charlie McNeill

I angrebet finder vi nemlig også Charlie McNeill, som kom tilbage til Manchester United i 2020 efter et par år hos Liverpool og Manchester City. McNeill har ligeledes scoret 5 mål i turneringen.

Rhys Bennett

I midterforsvaret huserer Rhys Bennett, som er holdets kaptajn. Som født og opvokset i Manchester, er Rhys velvidende om hvor stor onsdagens oplevelse bliver for holdet:

“Man ved ikke hvor mange gange man kommer til at træde ud på Old Trafford. Hver gang man gør det, så må man bare omfavne muligheden og gå ud og gøre det så godt man kan, så man kan spille flere kampe her. Jeg elsker at træde ud på Old Trafford hver gang. Det er bare en fantastisk oplevelse. “

Rhys Bennett

Joe Hugill

Længere fremme på banen finder vi Uniteds topscorer i U18-ligaen med 12 mål Joe Hugill. Hugill kom til klubben i juli 2020 fra Sunderland og er med sin højde på små 190 cm en angriber, der ofte skaber muligheder i luftrummet.

Forrige artikel

Mandefaldet fortsætter: Endnu en chef forlader United

Næste artikel
Manchester United Women

Overblik: Manchester United Women slutter i top fire

ANNONCE