Zaha melder sig klar for Palace til weekendens kamp

Ifølge The Mirror har Crystal Palace’s offensive es, Wilfried Zaha meldt sig klar til weekendens kamp på Old Trafford mod Manchester United.

Den flamboyante offensivspiller, Wilfried Zaha har siddet ude med en skade, som forhindrede ham i at komme i aktion i Crystal Palaces seneste opgør, da holdet tabte med 1-0 til Tottenham.

Den 26-årige ivorianske landsholdsspiller, som har en fortid i Manchester United, har også været meldt tvivlsom til lørdagens opgør mod sin tidligere klub. Manager Roy Hodgson har selv været usikker på, hvornår hans offensive es ville være tilbage i træning. Men nu melder Zaha sig således selv klar til kamp – det skriver engelske The Mirror. 

Nyheden må utvivlsomt falde i god jord hos Crystal Palace, som med en plads i bunden af tabellen, desperat har brug for point. London-klubben er uden sejr i de seneste 7 Premier League-kampe, hvor det kun er lykkedes holdet at finde vej til netmaskerne 4 gange. 

Klubbens største stjerne, Wilfried Zaha har været vital for Crystal Palaces succes de seneste par sæsoner og hans indflydelse på holdet understreges yderligere af det faktum, at det ikke er lykkedes for klubben at få et eneste point i de 13 kampe, som man spillet uden Zaha siden september 2016.  

Zaha noterede sig sidste sæson for 9 mål i Premier League, og i denne sæson har han været involveret i halvdelen af Crystal Palaces 8 mål med 3 sæsontræffere og et enkelt oplæg.  

Wilfried Zaha blev købt af Manchester United i Crystal Palace tilbage i 2013 for 10 mio. pund. Han fik dog aldrig den store succes i United og blev sendt til Cardiff på en lejeaftale efter blot et halvt år i klubben. Sæsonen efter blev han så sendt på en lejeaftale tilbage til sin tidligere klub Crystal Palace, som efterfølgende vekslede lejeaftalen til en permanent kontrakt med ivorianeren. 

 

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

United spillere tvivlsomme forud for Palace-opgør

Næste artikel

United rejser til Australien næste sommer

ANNONCE