Zlatan bekræfter United-skifte

Zlatan Ibrahimovic bekræfter på sin Instagram-profil, at han skifter til Manchester United.

Der har længe været tvivl om, hvor den kontraktfrie angriber Zlatan Ibrahimovic ville ende, men nu kan spekulationerne få en ende. Zlatan bekræfter nemlig, at han er på vej til Manchester United.

– Det er på tide, at verden får det at vide. Min næste destination er Manchester United, skriver Zlatan med et tilhørende billede af Manchester Uniteds logo på sin Instagram-profil.

Ifølge flere engelske medier er der tale om en etårig aftale med den 34-årige angriber, men klubben har endnu ikke bekræftet noget. Ifølge pressefotograf Craig Norwood, som er pålidelig for den slags, skal Zlatan til lægetjek fredag, hvor aftalen bliver bekræftet af klubben.

Ibrahimovic har spillet for en lang række europæiske storklubber. Han startede i Malmø FF og har siden spillet for Ajax Amsterdam, Juventus, Inter, FC Barcelona, AC Milan og Paris SG. Næste navn på listen er Manchester United.

 

SALGET ER STARTET! Vil du opleve Anthony Martial, Wayne Rooney og de andre stjerner? Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Fem United-spillere tilbage ved EM

Næste artikel

Rygte: Mendes skal lukke Fabinho-handel

Relaterede artikler
Total
0
Share