Zlatan stiller sig igen i skudlinjen for Mourinho

Kritikken af José Mourinho er blevet for personlig, mener Zlatan Ibrahimovic, der opfordrer United-manageren til at blive ved at tro på sig selv.

José Mourinho er under heftig beskydning som United-manager, men han får nu støtte fra en af hans trofaste venner. Det er Zlatan Ibrahimovic, der scorede 28 mål i sin første sæson i United og hjalp Mourinho til to titler, som bakker op om portugiseren.

– Alle kritiserer Mourinho, men jeg tror ikke, det er på grund af resultaterne, det er på grund af hans karakter. Jeg kan se lidt af mig selv i situationen, vi har begge selvtillid, vi tror på vores ting, og vi siger visse ting. På vores egen måde, siger svenskeren til SkySports.

Efter nederlaget til Tottenham i starten af sæsonen mindede Mourinho pressen om, at han har tre Premier League-titler, og på den note krævede han lidt mere respekt, end han synes, han får. Zlatan mener, at Mourinho nægter at få pressen til at kunne lide ham vil at blive ‘korrekt-.

– Selvfølgelig får man så lidt mere kritik, når tingene går skidt, men når du vinder, så er det bare så meget bedre, end for dem der prøver at være korrekte, dem der tror, de er perfekte, og som ikke ønsker at være et problem for pressen.

– Sådan gør Mourinho og jeg ikke. Vi tror på os selv og gør det helt til enden. Jeg føler, noget af kritikken er personlig, noget andet er overdrevet, men det er sådan, det er, siger Zlatan.

Svenskeren, der nu spiller i MLS, tror på, at Mourinho er mand for at få vendt tingenens gang i United, og han minder om, at Premier League er hård, sæsonen er lang, og det går op og ned.

– Som han selv siger, har han vundet flere Premier League titler, end de andre trænere tilsammen, slutter LA Galaxy-angriberen.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Shaw underskriver ny kontrakt

Næste artikel

Martial har afvist flere kontrakttilbud fra United

ANNONCE