Dette er en kommentar. Den fremstiller udelukkende skribentens egen holdning.
25 mål.
Så stor var den positive forskel på Uniteds målhøst i seneste sæson sammenlignet med sæsonen før, hvor holdet blot scorede 44(!) mål. Derfor kan vi godt tillade os at sige, at sidste sommers mission med at købe flere mål til holdet i overvejende grad lykkedes.
Og med denne sommers fokus på at forstærke midtbanen er det tydeligt, at INEOS har valgt den vovede og på papiret umulige vej i forsøget på at genrejse Manchester United. De har så at sige vendt husbyggeriet på hovedet. De byggede taget med offensiven sidste sommer, etagerne denne sommer med midtbanen, og næste sommer er det så fundamentet – defensiven – der skal bygges.
Der er i skrivende stund kun rygter om, at det er på venstreback-positionen, United måske henter forstærkning i transfervinduets sidste dage, og så må resten af bagkæden vente et år. Alt imens har Luke Shaw, Harry Maguire, Lisandro Martinez og Mathijs de Ligt alle deres skadeshistorik imod sig.
Så planen for byggeriet er tydelig, men det store spørgsmål er, om taget bliver stående, mens et meget skrøbeligt fundament støbes?
INEOS undgår handler i desperation
Sidste weekends nederlag mod Hull viste os mange ting og især at sidste sæsons spøgelse, som dukker op ved defensive dødbolde, stadigvæk findes. Og det er problematisk. For kan en Premier League-oprykker både identificere og forholdsvist simpelt straffe den svaghed, så kan alle hold i rækken det samme. Ipswich kom også relativt let til chancer undervejs i weekendens storsejr.
At dét er uholdbart, giver naturligvis sig selv, og det skriger på forstærkninger til defensiven allerede nu. Men der er også en stor risiko forbundet med en defensiv forstærkning på det her tidspunkt af transfervinduet, og det kan modarbejde det, vi fans længe har savnet.
Vi har skreget på, at klubben laver en plan og følger den. Vi har skreget på, at man går væk fra et fokus på enkelte megatransfers, som har været drevet af kommercielle hensyn, men som har forhindret nødvendige forstærkninger på andre positioner. Det har resulteret i trupper af Frankensteinske dimensioner, og konsekvensen har blandt andet været handler i desperation. Det har INEOS været meget tydelige omkring, de ønsker at undgå, og det forklarer nok også følelsen af en manglende transferaktivitet her meget tæt på vinduets lukketid.
Nu har klubben faktisk lavet en plan, og truppen ser mere balanceret ud end længe. Prisen er, at vi formentlig kommer til at se på et svagt og hullet forsvar i den stadig nye sæson. Men gevinsten kan være, at United næste sommer kan gå på transfermarkedet med en balanceret trup og overhånden i eventuelle forhandlinger om nye forsvarsspillere. Eksempelvis med Newcastle om Lewis Hall.
Flere hensyn taler imod en succes
Men det sidste forudsætter, at forsvaret holder stand, og offensiven bliver ved med at blomstre. Det overordnede mål, som fortsat må være Champions League-kvalifikation, skal indfries, før Jason Wilcox og Omar Berrada kan købe de rette elementer til at støbe fundamentet.
Tror jeg så på det? Jeg hælder til at sige nej, hvis jeg skal tage hensyn til et shaky forsvar, senere års United-historie og den generelle, vanvittige konkurrence i Premier League. Det taler for meget imod i mine øjne. Men jeg håber, jeg tager fejl, og Carrick fører United i Champions League.
I det tilfælde vil jeg så også tillade mig at være (meget) positiv for de kommende år. For så ser det lyst ud. Så kan den førnævnte gevinst indløses, United kan gøre byggeriet færdigt og i mine øjne være klar til at indlede en troværdig jagt på Premier League-titlen i 2028.
Men store indsatser og vovede planer indeholder også mulighed for store tab. Og hvis forsvaret falder i den her sæson, braser huset sammen. Og så skal der laves en ny plan næste sommer.