Kommentar: Når Old Trafford bliver en udebane

Hvor blev I af, Stretford End?

Dette er en kommentar. Den fremstiller udelukkende skribentens egen holdning.

Jeg skal lige sørge for, at jeg vejer mine ord rigtigt.

Jeg vil allernødigst anklages for at mene, at nedenstående argumenter kan undskylde spillernes og trænernes præstation lørdag aften mod Tottenham.

For det kan den ikke.

Jeg forstår til fulde fansenes frustrationer, og tro mig, jeg havde også mine egne.

Lad mig gøre det glasklart, at den tandløse indstilling, de manglende løbende meter, de tabte dueller og ikke mindst Lisandro Martinez’ la-la-indstilling ved 1-1-målet alt er noget, der pisser mig voldsomt af. Stadig i dag.

Old Trafford blev en udebane
Men spillerne og Carrick var ikke de eneste, der irriterede mig lørdag aften.

Midt i første halvleg, i pausen og efter kampen buhede tilskuerne på Old Trafford.

Jeg har et vanskeligt forhold til hele konceptet i at buhe. Jeg synes, at fans skal have lov til at udtrykke frustrationer og følelser. Det kan sagtens indebære at buhe, hvis det er helt grelt. Men altså, det hjælper jo heller ikke noget.

Der, hvor jeg mener, at det klinger hult, er, når man lytter til opbakningen i resten af kampen.

Jo, okay, man kunne høre fansene synge med som vanligt på ‘Country Roads’, men så lukkede de også arret, så snart dommeren fløjtede opgøret i gang. Det var jo næsten som at høre Liverpools fans i kølvandet på deres tåkrummende kendingsmelodi.

Hele første halvleg var der dårligt en eneste sang, der kørte fra Uniteds stemningsskabende fans, og helt generelt var det ikke til at høre, at United spillede på hjemmebane. Først i anden halvleg hørte jeg dønninger af melodier fra Stretford End, men hold da op, hvor skulle man også gøre sig umage for at høre det.

Første gang, jeg hørte hjemmepublikummet, var, da de midt i første halvleg gav sig til at buhe i ren frustration. Hold nu op, hvor er det forkælet.

Det bliver jo helt Real Madrid-agtigt at sidde på sin flade, insistere på at lade sig underholde og så pifte og kaste fuglekerner i nakken på manden på rækken foran sig, når ikke fodbolden går din vej. For sådan er det. Shit happens. Men sådan gør vi ikke i Manchester United. Vi er med i medgang og modgang.

Når man gør den slags, mener jeg, at man gør mere skade end gavn, når spillerne bøvler med spillet på grønsværen.

Spillerne har brug for jer
Havde det været, fordi stadion havde runget hele kampen igennem, havde jeg fuldt forstået en pibekoncert. Så er der vitterligt intet mere, som tilskuerne kunne have gjort, for at hjælpe holdet på vej.

Men Manchester United er ramt i øjeblikket. De første seks ligakampe har resulteret i den dårligste start, siden Ferguson blev hyret. Spillerne tror ikke længere på sig selv.

Og når alle 76.000 sæder fyldes ud, mørket sætter sig over Old Trafford, og det eneste, man kan se, er de ikoniske stadionlys på det snart førhenværende stadion, så ville jeg altså ønske, at man kunne høre det.

Det kunne man ikke.

Jeg har i egen person oplevet Old Trafford fra både sin mest larmende og mest søvndyssende side.

Når Old Trafford er flyvende, er der få hjemmebaner på kloden, der kan måle sig med det. Det er som regel i hjemmekampe mod de største rivaler, at det gynger. Det oplevede jeg selv i et derby mod City i marts 2020, hvor Scott McTominay lukkede munden på de snydende rivaler lige inden en coronapause. Det er til dato den vildeste stemning, jeg har oplevet på et fodboldstadion.

Jeg har også oplevet hjemmebanenederlag til Cardiff og Everton, hvor man ikke kunne høre stemningen på Old Trafford for en sommerfugl, der baskede sine vinger i Salford.

Stemningen på Old Trafford kan være omskifteligt som dansk sommervejr, men den er sjældent arrogant. Det var den lørdag aften.

Derfor har jeg et opråb til dig, der skal på Old Trafford i den nærmeste fremtid:

Skrål med. Støt. Bidrag til stemningen.

United er ramt i øjeblikket. Det er der ingen tvivl om. Spillerne skal hæve niveauet, og det skal trænerstaben også. Ingen er fredet.

Men de har ikke brug for, at du føjer endnu en fjende til listen. De har brug for, at du er deres hjemmebane.

Så giv dem den.

6 kommentarer
  1. Jeg er helt uenig Rasmus….

    Den indsats der bkev lagt for dagen i første halvleg, islr de første 25 – 30 minutter var helt uacceptabelt, Spurs dominerede os fuldstændigt, det var pinligt at se på.

    Det kan jeg godt forstå tilskuerne reagerede på.

    Hvis spillerne skal have opbakning skal de sgu fortjene den, indstilling og fight så tacklingerne synger og tungen hænger ud af halsen.

    Så vil de trofaste supporters også rejse sig kæmpe med og for holdet.

    Det var et wake up call, hvordan skulle supporterne ellers vise deres helt forståelige frustration.

  2. Jeg er nu enig med kommentaren. Jeg fatter simpelthen ikke fans, der buher. Fucking forkælet i mine øjne no matter what.
    “Entertaiiiiin me”

    Du skriver ordet selv, Thomas.

    SUPPORTER. – Det er en, der støtter. Ikke en der siger ‘kom så, vis mig hvad I kan, og hvis ikke I gør det godt nok, så er jeg imod jer’.

    Og den holdning jeg udtrykker her er IKKE en modsætning til at spillerne skal gøre deres bedste. Men ærlig talt, det tror jeg sgu generelt, at de gør.
    Hvem fanden skulle ønske at blive udsat for så meget pres og negativ omtale, som man gør, når man ikke præsterer, når man spiller for United.

  3. Jeg er bestemt ikke imponeret over vores hold pt.

    Taler om fan-delen her – og der er det sgu, efter min mening, decideret primitivt at buhe af egne spillere.

    (Ja også af modstanderens sådan set, men det er en helt anden diskussion 🙂 )

  4. Jeg er overvejende enig med Thomas her. Der må være en grænse for, hvor meget ligegyldighed man vil gå igennem uden at markere sin utilfredshed. Og jeg synes grænsen er ved at være nået.

    Selvfølgelig skal man ikke gå på stadion med den hensigt at man vil buhe, men når man gennem så lang tid har siddet med samme følelse, så forstår jeg godt reaktionen.
    Og jeg synes ikke, man skal se sig så sure på de fans der gør det.
    Grundlæggende tror jeg da, at vi alle vil det samme – se det bedst mulige United-hold. Nogle viser det anderledes end andre og har kortere til frustration. Det synes jeg er fair nok.

  5. Hej med jer!
    Megafedt, at I vil debattere emnet 🙂 Jeg vil gerne uddybe.
    Hvis ikke, jeg har gjort det klart, så forstår jeg så rigeligt, at fansene har fået nok af spillernes præstationer. Unge tunger vil mene, at spillerne så ugidelige ud mod Spurs, og det må være frustrerende at se, når man dukker op på OT week in, week out.
    Med det sagt er det, som jeg skriver i kommentaren, for mig ikke lig United-fans at buhe, når ting går dårligt – men SÆRLIGT ikke, når man ikke hører så meget som et pip fra de stemningsskabende fans, når man har brug for dem. That’s my point.

  6. Tja det er en interessant debat….

    Hvis spillerne virkeligt viste de kæmpede røven ud af bukserne og gav alt for holdet og klubben tror jeg ikke supporterne ville buhe af deres hold

    Man kan godt spille dårligt og alligevel kæmpe, men at spille dårligt uden at kæmpe, løbe den ekstra mil og vise ærgerrighed og stolthed ja så fanger tilskuerne lynhurtigt den manglende kampgejst på banen.

    Og når så manageren står som en udtryksløs saltstøtte på linjen så hjælper det jo heller ikke.

    Der er intet primitivt i at tilskuerne viser deres utilfredshed, og slet ikke når udtrykket på banen var så elendigt som i 1. halvleg mod Spurs, og det kommer altså ovenpå en ekstraordinær lang landsholds pause, hvor man med rette kan forvente kamphejst og vilje.

    Ja der er skader i truppen, og det er jo ikke godt for kontinuiteten i relation til spillet, men det bør jo ikke forhindre udtrykket hos den enkelte spiller på banen, så den forklaring køber jrg ikke

    Man kan sagtens tabe fodboldkampe uden at tilskuerne buher hvis bare man viser stolthed og gejst på banen.

    Jeg synes det er noget gamnelromantisk pladder at forlange supporterne uanset hvad skal bakke holdet op, der skal være plads til mishagsytringer når det er fortjent og det var det bestemt i Lørdags…I den grad.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Nedtakt: Carrick har travlt

Næste artikel

Podcast: Carrick under pres, Baleba-debut og Leeds-rivalisering

ANNONCE