I den forgangne sæson spillede en ung nordmand sin første sæson for U18-holdet.
Den unge nordmand gjorde det så godt, at Paul McGuinness og trænerstaben imponerende valgte ham som vinder af prisen ”Jimmy Murphy Young Player of the Year”, foran blandt andre topscoren Jack Barmby og andetårsspilleren Tyler Blackett. En pris, som tidligere har været uddelt til Ryan Giggs, Paul Scholes og Danny Welbeck.
Vi tegner et portræt af årets U18-spiller, Mats Møller Dæhli, som slog sine folder i norske Lyn, før turen til Manchester United. Her gjorde han det så godt, at Manchester Uniteds talentspejdere fik øjnene op for hans talent. Derfor blev han hentet til Manchester. Og da han fyldte 17 år den 2. marts i år, fik han tilmed sin første professionelle kontrakt med klubben.
Fra højre kant til en ægte 10’er
Dæhli startede sæsonen på højrekanten, hvor han viste driblefærdigheder og finesse, der fik de fleste venstrebacks til at ryste i bukserne. Denne plads blev dog i sidste halvdel af sæsonen skiftet ud med en mere central placering lige bag den ene angriber.
Pladsskiftet blev forceret af, at belgiske Adnan Januzaj blev skadet. Skæbnen ville, at Januzaj selv havde overtaget 10’er-rollen på grund af en skade. En skade, der tilfaldt Tom Lawrence, som ellers havde startet sæsonen flot.
Normanden er ikke nødvendigvis den hurtigste spiller på banen, men han har en glimrende evne til at løbe i de rigtige positioner mellem modstanderens midtbane og forsvar. Dermed er han uundværlig i angrebsspillet, hvor man, som man ser fra førsteholdet, kun har benyttet én decideret angriber.
Lys fremtid
Fremtiden for Dæhli ser bestemt lys ud. I den nu overståede sæson fik den norske dribler endda debut for reserverne i en alder af bare 17 år. Det er de færreste, som har været så heldige at prøve det i så ung en alder.
Debuten kom, efter han erstattede Ezekiel Fryers i 63. minut af kampen mod West Bromwich Albion den 6. marts. Det er ikke utænkeligt, at Dæhli vil få flere af disse småoptrædener for reserverne i den kommende sæson.
Dæhli har rigtig godt overblik over sine medspillere, og han er altid villig til at modtage bolden. Han er en ydmyg person, og han lader sig ikke direkte tynge af sin rolle som en af holdets vigtigere spillere. En essentiel egenskab, hvis han vil blive til noget i verdens største fodboldklub.
Altid plads til forbedringer
Selvom Dæhli viser glimrende takter allerede nu, er der stadigvæk lang vej til førsteholdet og den hæder, der følger med. Mange fans ser det ofte som en selvfølge, at unge stjerner snildt klarer overgangen, men sandheden er ofte en helt anden. Det kræver benhårdt arbejde på træningsbanen og den rette attitude.
En ting, han bør arbejde med, er hans evne til at score mål. I 2011/2012-sæsonen blev det kun til fire mål i 23 kampe, hvoraf de seks var som indskifter. Han er dog stadigvæk en purung spiller, der har masser af uforløst potentiale. Et potentiale, som McGuinness og senere Warren Joyce nok skal prøve at finde frem.
Der ændrer dog ikke på, at Dæhli bestemt var en af de bedste på holdet og en værdig vinder af Jimmy Murphy Young Player of the Year-prisen.