Rygte: Neymar til United

Engelske The Sun kæder nu United sammen med den brasilianske megastjerne Neymar.

Efterhånden som man nærmer sig deadline i transfervinduet, vrimler det med rygter om løst og fast. Rygterne bliver ofte vildere og vildere jo tættere på deadline man kommer, og i år er ingen undtagelse.

Engelske The Sun mener at vide, at United ikke var interesseret i at hente spanske Pedro til Old Trafford, fordi man ganske enkelt hellere vil have Neymar til klubben. I følge Neil Custis, journalist på avisen, var det netop et møde om en handel med Neymar, som Ed Woodward var til i ugens løb i Barcelona.

23-årige Neymar skulle også være ønsket af Paris SG. Her på www.oldtrafford.dk tillader vi os at være skeptiske for dette rygte, da Neymar har kontraktudløb i 2018 og formentlig inden længe underskriver en ny lukrativ aftale med de forsvarende Champions League-vindere.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Mourinho: Snød ikke United for Pedro

Næste artikel

Norsk talent drømmer om skifte til United

ANNONCE