Mourinho: Snød ikke United for Pedro

Det handler ikke om at snyde andre klubber for spillere, og det var ikke det, Chelsea gjorde med Pedro, siger manager José Mourinho.

Rygterne om Manchester Uniteds interesse i Pedro tog til i styrke gennem de sidste par uger, men i går blev han præsenteret i Chelsea. Det kunne godt ligne, at de forsvarende Premier League-vindere overhalede inden om og snød United for den lille spanier, men sådan forholder det sig ikke.

Det siger José Mourinho, der ikke går op i at snyde andre klubber for spillere.

– Jeg vil kun slå Man United på banen. Jeg vil ikke gå i den retning. Vores job er ikke at få fat på en spiller, som en anden klub vil have, siger portugiseren ifølge BBC.

Ikke desto mindre betalte Chelsea i går 21 millioner pund for den 27-årige offensivspiller, efter Ed Woodward ellers tidligere på ugen fløj til Barcelona for at hente Pedro.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Robben: Mephis kan blive en af verdens bedste

Næste artikel

Rygte: Neymar til United

ANNONCE