Sky Sports: Mata-forhandlinger ’går godt’

Sky Sports rapporterer, at forhandlinger mellem Manchester United og Chelsea om Juan Mata går godt.

Tirsdagens engelske fodboldmedier har været proppet med rygter om, at Manchester United ville byde på Chelseas Juan Mata. Sky Sports Guillem Balague siger nu, at forhandlingerne mellem de to klubber peger imod et skifte for den spanske playmaker.

– Manchester United og Chelsea forhandler om Matas fremtid. Idéen er at Mata, som Chelsea er villige til at lade gå, skifter til Old Trafford i dette transfervindue, siger Guillem Balague, der er Sky Sports’ ekspert på spansk fodbold.

– Chelsea vil have 32 millioner pund, eller at Wayne Rooney er en del af aftalen. Manchester United har afslået begge krav, men jeg tror, at de når til enighed, fordi aftalen gavner alle parter, siger Balague og forklarer:

– Manchester United har brug for kvalitet, Mata har brug for at komme ud af hans nuværende situation, og det ville forstærke United før deres kampe mod Manchester City og Arsenal (Chelseas mesterskabsrivaler, red.), hvilket er smart af Jose Mourinho.

25-årige Mata er blevet kåret til årets spiller i Chelsea i de to seneste sæsoner. Men siden Jose Mourinho tog over i London-klubben, har Mata haft svært ved at få spilletid og søger nu angiveligt væk.

Forrige artikel

Capital One Cup-triumf er vigtigt

Næste artikel

Mata-transfer: Nu blander Atletico Madrid sig

ANNONCE