Optakt: Manchester United – Queens Park Rangers

Manchester United har i de seneste år været uheldige, alt efter hvordan man kigger på det, med at trække store hold i diverse lodtrækninger. I Carling…

Manchester United har i de seneste år været uheldige, alt efter hvordan man kigger på det, med at trække store hold i diverse lodtrækninger. I Carling Cuppens fjerde runde havde United dog det fornødne held i bowlen, da førstedivisionsklubben Queens Park Rangers’ navn poppede op. Dette giver rig mulighed for Sir Alex Ferguson at prøve nogle af de unge bejlere af på et lidt højere niveau end de er vant til, og dette har manageren også proklameret, at han vil.

Navne som Rafael da Silva, Jonny Evans, Darren Gibson, Rodrigo Possebon, Danny Welbeck og måske angolanske Manucho vil blive kastet for løverne. Derudover vil Ben Amos, Tom Cleverley, James Chester og Sam Hewson muligvis være at finde på bænken. Sir Alex Ferguson vil udfylde de resterende pladser med førsteholdsspillere, og deriblandt er Nani og John O’Shea gode bud, da de ikke har fået så meget spilletid på det seneste.

Queens Park Rangers har aldrig vundet over Manchester United i den engelske Premier League. Man skal helt tilbage til før ligaen skiftede navn fra 1. division for at finde klubbens sidste sejr over De Røde Djævle. London-klubben vandt 1-4 på Old Trafford i 1992. The Hoops lægger på en acceptabel syvendeplads i The Championship, men den nytiltrædende manager Gareth Ainsworth mener klubben helt sikkert har potentialet til at rykke op inden for de nærmeste år, så kampen er for ham og hans drenge en prøvelse af, hvad de kan forvente når den dag kommer.

For lidt over tre uger siden fungerede Gareth Ainsworth som regelmæssig bænkevarmer og reserveholdstræner på Loftus Road, men fyringen af Iain Dowie gav chancen til den kun 35-årige tidligere midtbanespiller. Queens Park Rangers’ fans var i ekstase før på året, da rygterne gik på at legenden Zinedine Zidane ville tage over for Luigi de Canio, men ved pressekonferencen blev Iain Dowie præsenteret som ny manager. Kun 15 kampe fik han ved roret efterladende klubben på niendepladsen, før den ambitiøse Gianni Paladini havde set nok.

Queens Park Rangers forventes at starte med weekendens matchvinder Gavin Mahon fra start, ligesom netop tilbagevente Patrick Agyemang ventes at spille en rolle. Mikele Leigertwood og Rowan Vine vil ikke være i betragtning, tilsvarende er Daniel Parejo, som er på låns fra Real Madrid, tvivlsom.

Queens Park Rangers har været et af de ringeste hold på udebane i The Championship, da det kun er lykkedes dem at vinde én gang ud af otte forsøg. Samtidigt er de det hold i top 20, sammen med Barnsley, der har scoret færrest mål – nemlig 15 mål i 16 kampe. Uden en kraftpræstation ude på Old Trafford, og uden mål i støvlerne, kan det blive meget vanskeligt for lilleputterne.

Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United er klasser bedre end dette Championship-mandskab reservebesat hold eller ej – United tager en komfortabel 2-0-sejr.

Sandsynlig startopstilling
Kuszczak
Rafael – Ferdinand – Evans – O’Shea
Fletcher – Gibson – Possebon – Nani
Welbeck – Tevez

Uniteds trup
Kuszczak, Foster, Amos, Rafael, Evans, Cleverley, O”Shea, Chester, Possebon, Gibson, Hewson, Fletcher, Park, Anderson, Carrick, Nani, Giggs, Welbeck, Manucho, Rooney, Tevez.

Seneste kampe
Indbyrdes
16/03-1996 QPR 1-1 United
30-12-1995 United 2-1 QPR
12/03-1995 United 2-0 QPR
10/12-1994 QPR 2-3 United
20/08-1994 United 2-0 QPR

Manchester United
08/11-2008 Arsenal 2-1 United
05/11-2008 Celtic 1-1 United
01/11-2008 United 4-3 Hull
29/10-2008 United 2-0 West Ham
25/10-2008 Everton 1-1 United

Queens Park Rangers
08/11-2008 QPR 1-0 Cardiff
01/11-2008 Ipswich 2-0 QPR
28/10-2008 QPR 1-0 Birmingham
25/10-2008 Reading 0-0 QPR
21/10-2008 Swansea 0-0 QPR

Historie
Kampe: 46
United-sejre: 27
QPR-sejre: 6
Uafgjorte: 13

Odds
United: 1.23
Uafgjort: 5.41
QPR: 10.63

Forrige artikel

Ferguson: Ikke godt nok

Næste artikel

Valladolid-keeper rygtes til United

ANNONCE