Ifølge engelske medier får Nemanja Vidic fra januar to landsmænd, han kan hygge sig med i Manchester, når Zoran Tosic og Adem Ljajic ankommer.
Men nu afviser duoens klub, Partizan Beograd, at der er noget om snakken i de engelske medier. Indtil videre bliver Tosic og Ljajic, hvor de er.
“Det er ikke korrekt, at Tosic og Ljajic allerede er solgt til Manchester United. Vi har ikke haft nogen direkte kontakt med Manchester United, og derfor har vi selvfølgelig heller ikke modtaget et tilbud fra England,” siger Partizans sportsdirektør, Ivan Tomic.
Tomic antyder samtidig, at man er klar til at forhandle, hvis man modtager en henvendelse fra Old Trafford.