Chelsea knuste Youth Cup-drømmen

Manchester United har stolte traditioner i FA Youth Cup, som man har vundet flere gange end nogen anden klub. Men det bliver ikke i denne sæson, at Paul…

Manchester United har stolte traditioner i FA Youth Cup, som man har vundet flere gange end nogen anden klub. Men det bliver ikke i denne sæson, at Paul McGuiness” tropper kan føje en 10. titel til samlingen.

U18-holdet havde ellers fået forstærkning af Danny Welbeck, og tidens hotteste Manchester United-talent reducerede da også til 2-3 med et enkelt minut igen.

Men selvom United kom foran allerede efter otte minutter ved det 15-årige kæmpe talent Ravel Morrison, så var Chelsea et skridt foran i langt de fleste af de 90 minutter. 3-2-sejren var aldrig for alvor i fare, da først London-klubben havde fået opbygget et forspring.

Mens U18-holdet altså er ude, så begynder førsteholdet først deres jagt på FA Cup-hæder i januar. Der trækkes lod til tredje runde på søndag.

Forrige artikel

Tysk målmand udlånes

Næste artikel

Optakt: Manchester City – Manchester United

ANNONCE