Den tidligere United-styrmand, Roy Keane, meddelte i går, at han ville stoppe som Sunderlands manager med omgående virkning. Holdet, som han førte til oprykning til Premier League i sin debutsæson som træner, har haft det mere end svært på det seneste. ’The Black Cats’ ligger for tiden til nedrykning, og nu har Keane og Sunderland gjort en ende på det engang så fine samarbejde. Skotske Ricky Sbragia har midlertidigt overtaget stillingen som træner, og hans første dage på jobbet kunne dårligt blive sværere.
Sunderland skal nemlig op imod Manchester United på Old Trafford, hvor de forsvarende mestre har vundet samtlige kampe siden september måned. Med sidste weekends pointtab til ligaens førerhold fra Chelsea og Liverpool er United nu helt tilbage i titelræset, og hvis det smalle forspring til de to rivaler skal lukkes helt, skal et hold som Sunderland besejres.
United vandt begge indbyrdes opgør mod Sunderland i sidste sæson med en samlet målscore på 5-0. Den seneste Sunderland-sejr over United skal findes helt tilbage i 2000, da man vandt 2-1 i Carling Cuppen efter forlænget spilletid.
Paul Scholes fik sit længe ventede comeback i midtugens Carling Cup-opgør mod Blackburn, men han vil næppe komme til at spille en rolle mod Sunderland på grund af en frygt for at overbelaste hans knæ. Darren Fletcher er tvivlsom til kampen, mens både Wes Brown og Owen Hargreaves definitivt sidder ude. Den endelige startopstilling kan blive svær at spå om, da mange af reserverne gjorde det fremragende i midtugen.
Gæsterne må undvære den tidligere United-mand, Kieran Richardson, på grund af en karantæne, han samlede op i sidste weekends nederlag til Bolton.
Skribentens bud på kampens udfald
 Sunderland har hverken roen på holdet eller kvaliteten i truppen til at kunne udfordre på Old Trafford. Hjemmeholdet vinder overbevisende 3-0.
Sandsynlig startopstilling
 Van der Sar
 Rafael – Ferdinand – Vidic – Evra
 Ronaldo – Carrick – Anderson – Nani
 Rooney – Tévez
Uniteds trup
 Van der Sar, Foster, Kuszczak, Neville, Rafael, Ferdinand, Evans, Vidic, Evra, O”Shea, Ronaldo, Nani, Fletcher, Carrick, Anderson, Giggs, Park, Tévez, Rooney, Berbatov.
Sunderlands trup
 Fulop, Colgan, Bardsley, Chimbonda, Ferdinand, Nosworthy, Collins, Malbranque, Whitehead, Tainio, Leadbitter, Edwards, Miller, Yorke, Reid, Henderson, Colback, Diouf, Cisse, Jones, Murphy, Healy.
Seneste kampe
 Indbyrdes
 26-12-2007	Sunderland 0-4 United
 01-09-2007	United 1-0 Sunderland
 14-04-2006	United 0-0 Sunderland
 15-10-2005	Sunderland 1-3 United
 01-01-2003	United 2-1 Sunderland
Manchester United
 03-12-2008 	United 5-3 Blackburn
 30-11-2008 	City 0-1 United
 25-11-2008 	Villarreal 0-0 United
 22-11-2008 	Aston Villa 0-0 United
 15-11-2008 	United 5-0 Stoke
Sunderland
 29-11-2008 	Sunderland 1-4 Bolton
 23-11-2008 	Sunderland 0-1 West Ham
 15-11-2008 	Blackburn 1-2 Sunderland
 12-11-2008 	Sunderland 1-2 Blackburn
 08-11-2008 	Sunderland 1-2 Portsmouth
Historie
 Kampe: 125
 United-sejre: 52
 Sunderland-sejre: 39
 Uafgjorte: 34
Odds
 United: 1.15
 Uafgjort: 6.54
 Sunderland: 17.44
Tv
 18:25 Canal+ Sport 2
 


