Helt tilbage i august måned sprang Manchester United og Fulham deres indbyrdes møde over, da United drog til Monaco og den europæiske Super Cup-finale i samme weekend.
Siden hen har der ikke været mulighed for at få afviklet kampen grundet Uniteds stramme program, men nu er der sat kryds i kalenderen. Tirsdag den 17. februar skal United i aktion mod Roy Hogdsons London-hold, hvilket betyder, at United afslutter årets anden måned med tre hjemmekampe på stribe.
Dermed skal de to klubber mødes to gange på en god måned, da Manchester United skal til Craven Cottage 21. marts.
Foruden Fulham-kampen er også Uniteds hjemmekamp mod Wigan udsat, idet United på spilledatoen 20. december er engageret i klub-VM i Japan. Den kamp spilles efter planen 14. januar, medmindre et af de to hold skal i omkamp i FA Cuppen.