Tosic og Ljajic hjem uden kontrakt

Manchester United har de seneste dage arbejdet på at få aftaler på plads med Partizan Beograd-duoen Zoran Tosic og Adem Ljajic. Ifølge serbiske medier er…

Manchester United har de seneste dage arbejdet på at få aftaler på plads med Partizan Beograd-duoen Zoran Tosic og Adem Ljajic. Ifølge serbiske medier er forhandlingerne stødt ind i problemer.

United er allerede enige med Partizan om prisen for den talentfulde duo, men ifølge det serbiske nyhedsmedie B92 er United bestemt ikke enige med spillernes agenter om lønforholdene.

United skal angiveligt kun være klar til at give en brøkdel af den hyre, som serbernes repræsentanter mener, at Tosic og Ljajic er værd. Og i første omgang tager den serbiske delegation nu hjem til Beograd med uforettet sag.

Noget kunne dog tyde på, at de kommer igen. Således har begge spillere allerede bestået deres lægetjek, skal man tro B92.

Forrige artikel

Optakt: Tottenham Hotspur – Manchester United

Næste artikel

Evans tæt på kontraktforlængelse

ANNONCE