Sir Alex Ferguson har bekræftet, at han ikke ser nogen grund til at få store navne ind på holdet, når transfervinduet igen åbnes i næste uge:
“Jeg tror ikke, der bliver tale om nogle handler i januar. Jeg er glad for det, jeg har,” siger han ifølge BBC.
I stedet fokuserer Ferguson i øjeblikket på, at Manchester United er lige i hælene på Chelsea og Liverpool, når Premier League går ind i det nye år. Og Ferguson mener, at det nuværende hold er stærkt nok til at holde resten af sæsonen. Også selv om VM har været anset som en mulig hurdle på vejen.
“Vi henter formentlig et par af vores unge spillere, der er ude på lån, tilbage. Det kan gå hen og give os ekstra beskyttelse,” fortæller Ferguson.
Vi tog 23 spillere med til Japan, der alle er væsentlige for holdet. Jeg vil være glad for at spille med hver enkelt af dem.”
Det var et stort boost for holdet og spillerne at vinde verdensmesterskabet. Det var et fornemt resultat, og det vigtige er, at de spillede godt. De udviste god entusiasme og koncentration gennem kampene. Vi er kommet godt over det,” forklarer han.