Et straffespark efter 44 minutters spil var nok til at United kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret mod Everton. Dommer Mark Halsey vurderede, at Michael Carrick blev uretmæssigt standset i feltet af Mikel Arteta, hvorfor han greb fløjten og pegede på pletten. Herfra kunne Cristiano Ronaldo, nøjagtig som sidste gang Everton gæstede Old Trafford, afgøre kampen.
Edwin van der Sar satte ny rekord, da han slog Steve Deaths 1104 minutter uden at lukke mål ind. Rekorden blev sat i 1979, før den bedste engelske række fik navnet Premier League. Samtidigt har United ikke lukket mål ind i 12 ligaopgør, hvilket også er ny rekord i Premier League.
Manchester United havde flere gode muligheder. Carlos Tevez, Cristiano Ronaldo og Michael Carrick stod for de største, men skarpheden manglede foran æsken. Mikel Arteta stod for Evertons farligste forsøg, men Edwin van der Sar holdte frisparket uden problemer.
United fortjente sejren, og var det ikke for en storspillende tidligere United-keeper, ville scoren have været anderledes. Tim Howard stod en super kamp, og holdte liv i Evertons håb om, at få point på Old Trafford for første gang siden 2005. Edwin van der Sar i den anden ende havde derimod ikke meget besvær med, at indskrive sig i rekordbøgerne nok en gang.
Sir Alex Ferguson kan med rette læne sig tilbage i stolen, og senere på dagen se de tætteste efterfølgere fra Liverpool og Chelsea mødes på Anfield, med god mavefornemmelse. United har i øjeblikket fem point ned.