Berbatov: Vi kan gøre det endnu bedre

Med sejren over London-klubben rykkede de engelske mestre dermed fri af Liverpool, så der nu er fem point ned til rivalerne fra Merseyside. Men til trods…

Med sejren over London-klubben rykkede de engelske mestre dermed fri af Liverpool, så der nu er fem point ned til rivalerne fra Merseyside.

Men til trods for Uniteds niende sejr og 14. Kamp med clean sheet i Premier League i træk, udtalte målscoreren til 2-0 efter kampen, Dimitar Berbatov, at man i Manchester hele tiden forsøger at forbedre sig:

”Det var en god indsats, men man kan altid forbedre sig. Vi træner hårdt hver dag for at blive endnu bedre. Det er nødvendigt, hvis du vil opnå disse ting,” lød det fra Berbatov ifølge Setanta.com.

Den bulgarske landsholdsspiller manede samtidig til besindighed overfor de personer, der allerede har sendt mesterskabet til Manchester:

”Vi var glade for sejren og for forspringet på fem point, men der er stadig masser af kampe tilbage. Mesterskabskampen er langt fra slut, så vi håber på at kunne fortsætte de gode takter og ligge nummer ét, når den sidste kamp er spillet.”

Skulle Manchester United genvinde Premier League-trofæet i år, vil det være 18. Gang ”De røde djævle” kan kalde sig Englands bedste.

Forrige artikel

United udbyggede føringen til fem point

Næste artikel

Bookmaker udbetaler spil på United

ANNONCE