Optakt: Manchester United – FC Porto

Manchester United og FC Porto har mødt hinanden tre gange før i europæisk sammenhæng. Første gang var i 1977-1978-sæsonen, da turneringen hed UEFA…

Manchester United og FC Porto har mødt hinanden tre gange før i europæisk sammenhæng. Første gang var i 1977-1978-sæsonen, da turneringen hed UEFA Pokalvindernes Turnering. Dengang slog portugiserne United ud nøjagtig som det også lykkedes dem i sæsonen 2003-2004 med Jose Mourinho bag roret. Porto tog en 2-1-sejr hjemme og fik 1-1 ude, og avancerede dermed i turneringen som de siden hen vandt. I sæsonen 1996-1997 slog United dog Porto ud 4-0 sammenlagt, bl.a. på mål af Ryan Giggs og Eric Cantona.

FC Porto fører deres nationale liga med fire point ned til forfølgerne fra Sporting Lissabon, ligesom Manchester United også har fire point ned, hvis de kan slå Portsmouth hjemme, som er det opgør de mangler. Vinder FC Porto ligaen i indeværende sæson vil det være fjerde gang i streg. Portugiserne er i suveræn kampform og er således ubesejrede i 16 kampe, hvoraf kun fire er uafgjorte.

FC Porto vandt Champions Leagues Gruppe G med 12 point foran Arsenal med 11 point. De tabte ude til netop Arsenal, og hjemme til Dynamo Kiev. De resterende fire kampe vandt de, hvilket inkluderede to sejre over tyrkiske Fenerbahçe. I ottendedelsfinalen mødte de Atlético Madrid og med 2-2 ude mod dem avancerede de ved reglen på flest scorede udebanemål. Lisandro Lopes er med seks æsker en af turneringens topscorere, men Sir Alex Ferguson vælger i optakten at fokusere på angriberen Hulk som et af portugisernes farligste våben.

Tre gange har FC Porto gæstet Old Trafford og to gange er endt med nederlag – 5-2 og 4-0. Sidst de gæstede Uniteds hjemmebane tog de derfra med 1-1. Netop det opgør er den eneste gang Porto er taget fra England med point af 12 mulige. Det ene opgør udgør også Manchester Uniteds eneste pointtab til en portugisisk klub på egen grund nogensinde af ni mulige.

Manchester Uniteds karantæneramte trio Paul Scholes, Wayne Rooney og Nemanja Vidic kan alle anvendes i dette opgør. Mindre heldige er Rio Ferdinand og Anderson, der begge samlede skader op hos deres respektive landsholdssamlinger. Dimitar Berbatov, Wes Brown og Owen Hargreaves er ligeledes ude, mens Gary Neville og Ryan Giggs, som begge fik fuldtid i søndags, muligvis vil få et hvil på bænken. Weekendens store helt Federico Macheda har fået genvalg og forventes at figurere på bænken nok engang.

Fire spillere står til karantæne hvis de skulle modtage et gult kort i morgendagens opgør. Wayne Rooney er eneste United-mand, mens Cristian Rodriguez, Hulk og Cristian Sapunaru også er i farezonen.

Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United besidder rutinen og erfaringen med denne slags kampe, og med hjemmebanefordelen skal de sejre. De Røde Djævle vinder 3-1.

Mulig startopstilling
Van der Sar
O’Shea – Vidic – Evans – Evra
Ronaldo – Carrick – Scholes – Park
Rooney – Tevez

Uniteds trup Van der Sar, Foster, Kuszczak, O”Shea, Neville, Vidic, Evans, Evra, Eckersley, Ronaldo, Nani, Fletcher, Gibson, Carrick, Scholes, Giggs, Park, Rooney, Tevez, Welbeck, Macheda.

Seneste kampe
Indbyrdes
09/03-2004 United 1 – 1 Porto
25/02-2004 Porto 2 – 1 United
19/03-1997 Porto 0 – 0 United
05/03-1997 United 4 – 0 Porto

Manchester United
05/04-2009 United 3 – 2 Aston Villa
21/03-2009 Fulham 2 – 0 United
14/03-2009 United 1 – 4 Liverpool
11/03-2009 United 2 – 0 Inter
07/03-2009 Fulham 0 – 4 United

FC Porto
04/04-2009 Guimaraes 1 – 3 Porto
22/03-2009 Porto 2 – 0 Amadora
15/03-2009 Porto 2 – 0 Naval
11/03-2009 Porto 0 – 0 At. Madrid
07/03-2009 Leixoes 1 – 4 Porto

Odds
United: 1.36
Uafgjort: 4.35
Porto: 9.21

Tv
20:00 3+ (kampstart: 20:45)

Forrige artikel

Hattrick gav Macheda chancen

Næste artikel

Red News har brug for støtte

ANNONCE