Red News har brug for støtte

Manchester United har en helt unik fankultur, hvor tusindvis af fans verden over bidrager til at andre fans kan følge og lære mere om klubben. En af de…

Manchester United har en helt unik fankultur, hvor tusindvis af fans verden over bidrager til at andre fans kan følge og lære mere om klubben.

En af de største institutioner i Uniteds fankultur er de tre fanzines. Red News, United We Stand og Red Issue.

Førstnævnte er det ældste fanzine og blev startet i 1987, men stigende omkostninger og et fald i antallet af abonnenter gør det svært for Red News at opretholde den kvalitet, som fans i mere end 20 år har ført videre fra fan til fan.

Kender du ikke til Red News i forvejen, så er det – ligesom de 2 andre fanzines – et fanmagasin, som udkommer cirka hver 6. uge. Bladet giver mulighed for alle fans at komme med deres stemme og er skabt af fans for fans. Alle tre magasiner udmærker sig med et stort kildenetværk, hvor de ofte kan give insider-information, ligesom de alle giver læsning af både seriøs og humoristisk karakter.

Interviews med United-profiler

En anden helt unik ting i magasinerne er deres interviews. Du kan være ret sikker på at der i næsten hvert nummer vilvære et interview med en interessant United-person. Ofte er det en tidligere spiller, men det kan også være en nuværende spiller eller en af de allerstørste legender. Og som sagt, så er det fans, som interviewer, så spørgsmålene er ofte direkte og med interessante meninger.

Red News har samlet nogle højdepunkter fra sidste sæson i en pdf-udgave, som du kan downloade helt gratis for at se om det er noget for dig.
Du kan downloade den specielle online-udgave ved at klikke her.

Alle fanzines kan købes til Uniteds kampe, men for os i Danmark er det letteste at abonnere på 10 numre for 290 kroner (Red News).

Så lyder det interessant og mangler du læsning til næste toiletbesøg, så vil vi hellere end gerne anbefale at støtte op om de tre fanzines.

Red News

Red Issue

United We Stand

Forrige artikel

Optakt: Manchester United – FC Porto

Næste artikel

Fergie erkender fejl mod Villa

ANNONCE