Ferguson griner af Benitez

Manchester Uniteds manager deltager ikke aktivt i den psykologiske kamp, som Liverpools manager Rafael Benitez siden januar har forsøgt at spille op til….

Manchester Uniteds manager deltager ikke aktivt i den psykologiske kamp, som Liverpools manager Rafael Benitez siden januar har forsøgt at spille op til.

Den spanske manager, eller tjener som United-fans ynder at kalde ham, forsøgte i januar at starte en krig mellem de to, da han fremlagde det han kaldte fakta om Fergusons håndtering af dommere og favorable kampdatoer for de forsvarende mestre.

Ferguson svarede stille og roligt igen, men det var ikke nok Benitez som dengang kom i stormvejr i den engelske presse.

Benitez snakkede således igen om Ferguson på denne uges pressemøde forud for Champions League kvartfinalen mod Chelsea, hvor han mente Ferguson var blevet bange for Liverpool.

Det fik i dag Ferguson til at undre sig over spanierens hang til at tale om ham.

“Hvis i spørger mig om andre hold, så giver jeg min mening. Det er der ikke noget i vejen med. Arsene Wenger snakkede også om United for nogle uger siden, da han blev spurgt og gav et svar.”

“Men det interessante med Rafael Benitez er at han har en Europa Cup kamp foran sig, men vælger at snakke om Alex Ferguson,” sagde en smilende Ferguson.

“Det er fantastisk. Jeg vidste ikke jeg var så interessant!

Da journalisterne efterfølgende spurgte Ferguson om han var kommet ind under huden på spanieren sagde han med et smil:

“Jeg har ingen yderligere kommentarer”

Forrige artikel

Optakt: Sunderland - Manchester United

Næste artikel

Berbatov og Evans er klar

ANNONCE