Om bare 2 måneder fylder Ryan Giggs 36 år, men i går kunne ingen spørge til et karrierestop, da waliseren var stærkt medvirkende til en 3-1 sejr over Tottenham.
Bagud 1-0 gik Ryan Giggs forrest i Uniteds sejr, da han scorede et fantastisk frisarksmål i slutningen af første halvleg, hvilket fik United ind i kampen igen og fuldstændig vendt rundt på spilet.
Men selvom hans 36 års fødselsdag lurer lige om hjørnet, så lovet United-legenden at mere er i vente fra hans side.
“Jeg er stolt over at have scoret i hver Premier League sæson. Men forhåbentlig er det ikke slut. Jeg vil ikke sætte det som et mål for sæsonen, men jeg håber på at score flere mål. Jeg scorer ikke ligeså mange som jeg gjorde tidligere, men jeg prøver at gå ind og score nogle vigtige mål. Målet mod Tottenham var nok et af dem,” udtaler Ryan Giggs til Sky Sports.
Giggs blev i sidste sæson kåret til årets spiller i Premier League af sine medspillere i ligaen.