Fergies værste køb: Eric Djemba-Djemba

Sir Alex Ferguson var i ualmindeligt godt humør i går, da han talte med pressen til den engelske managerforenings indvielse af en hall of fame for de 18…

Sir Alex Ferguson var i ualmindeligt godt humør i går, da han talte med pressen til den engelske managerforenings indvielse af en hall of fame for de 18 managers med mere end 1000 nationale kampe under bæltet, heriblandt Sir Matt Busby, Sir Bobby Robson og Brian Clough.

Sir Alex Ferguson er selvfølgelig selv i blandt denne eksklusive klub af managers med sine 1.928 kampe, hvoraf 1.104 er vundne kampe.

Til indvielsen fortalte Sir Alex Ferguson om lidt af hvert fra sin lange karriere og beskrev især to spillere, som sine to værste køb.

“Ralph Milne. Jeg betalte kun 170.000 pund for ham, men jeg hører stadig for det,” sagde Ferguson, som kom i tanke om endnu en spiller, som han for bare halvanden uge siden hyldede ved Dansk Fodboldawards.

“Eric Djemba-Djemba! Så god, at hans forældre gav ham to navne!,” jokede Ferguson, som dog efterfølgende kunne fortælle om Eric Djemba-Djembas nuværende succes i danske OB, hvor han blev nummer 4 til prisen “årets spiller i Danmark”.

Læs eksklusivt interview med Eric Djemba-Djemba

Netop Eric Djemba-Djemba vil vi sætte fokus på i weekenden. Her bringer OldTrafford.dk i samarbejde med Red News et eksklusivt interview med OB-spilleren, som vi mødte i sidste måned.

Interviewet vil blive bragt på dansk her på sitet og udgivet på engelsk i Red News, som udkommer denne weekend.

Forrige artikel

Rio og Vidic vender tilbage

Næste artikel

Giggs skriver kontrakt med urproducent

ANNONCE