Det kom som et lyn fra en klar himmel, da Manchester United i sommer annoncerede købet af Mame Biram Diouf fra norske Molde.
Indtil videre har der hersket tvivl om, hvorvidt den 21-årige senegaleser skulle starte i Manchester i januar. Men efter at Diouf har trænet med en måneds tid, synes en beslutning at være truffet.
“Han har været fremragende, det ser virkelig lovende ud. Vi vil søge om arbejdstilladelse allerede i januar. Han er sådan en profil, vi leder efter. En ung spiller med udviklingspotentiale,” siger Sir Alex Ferguson ifølge The Times.
Ferguson antyder samtidig, at det er planen, at Diouf skal have lov at udvikle sig i Manchester United og altså ikke ved at blive udlejet. Det såfremt han altså får papirerne i orden.