Ferguson fastholder: Ingen nye køb

Mens Manchester Uniteds økonomi er på dagsorden hos de fleste fans, så tog Sir Alex Ferguson sig i dag tid til det ugentlige pressemøde, hvor der endnu en…

Mens Manchester Uniteds økonomi er på dagsorden hos de fleste fans, så tog Sir Alex Ferguson sig i dag tid til det ugentlige pressemøde, hvor der endnu en gang blev spekuleret i om Ferguson henter nye spillere i denne måned.

Men endnu en gang måtte Ferguson skuffe den transferhungrende presse.

“Jeg har ikke tænkt videre over nogen transfers,” sagde Ferguson kort, da han blev spurgt.

Istedet kunne skotten glæde sig over Mame Dioufs store succes siden skiftet fra Norge. Diouf scorede i går hattrick for reserveholdet og kan være med i morgen, når United møder Hull.

“Han har gjort det helt exceptionelt med hans engagement i træningen, hans mål forleden og så hans hattrick i går. Vi er godt tilfredse med ham,” sagde Ferguson på pressemødet, hvor han kort og godt afslog at kommentere den seneste ballade mellem Gary Neville og Carlos Tevez.

Manchester Uniteds økonomiske situation blev ikke kommenteret på mødet, da United simpelthen har truet pressen med karantæne, hvis de spørger til det.

Forrige artikel

Her kan du købe halstørklædet

Næste artikel

Glazer & United har fået solgt sine obligationer

ANNONCE