Mandag sendte Sir Alex Ferguson endnu mere hjælp til hans søn Darren Fergusons klub i Championship.
Darren Ferguson havde i forvejen lånt supertalentet Danny Welbeck til hans nye managereventyr i Preston North End og fik mandag også lov til at låne midtbanesspilleren Matthew James.
Tirsdag aften spillede den 18-årige midtbanesspiller så sin første seniorkamp nogensinde og hvilken kamp det blev for den engelske U20-landsholdsspiller.
James scorede således Prestons første mål i 2-1 sejren over Sheffield United, hvilket senere udløste prisen som kampens spiller.
Welbeck, som spillede sin 4. kamp for PNE, havde ligeledes en vigtig rolle for hjemmeholdet. Han tilkæmpede sig nemlig et straffespark, som sikrede Prestons andet mål.
Welbeck har allerede scoret 2 mål for Preston.