Manchester United fik kæmpet sig tilbage i finalen, efter de var kommet bagud, da en klodset Nemanja Vidic begik et straffespark. Men det resultat ændrede Michael Owen og Wayne Rooney. Dermed genvandt De Røde Djævle pokalen i Carling Cup”en.
Med udsigt til endnu to trofæer, mener Darren Fletcher, som har spillet en stor rolle i denne sæson, at denne sejr kan være begyndelsen på noget specielt i denne sæson.
“Det er en dejlig begivenhed, og jeg tror, at folk forventer at komme i to cup-finaler, men den eneste måde at nyde dem på, er ved at vinde dem.”
“Jeg har spillet et par af finalerne, som vi har tabt, og det føles ikke godt, så jeg synes egentlig, at glæden, ved ikke at tabe, er den bedste, for det betyder, at man har nydt dagen.”
“Det er vigtigt for Manchester United at vinde disse mesterskaber, og forhåbentlig vil det kickstarte os i Premier League og Champions League,” sagde Darren Fletcher til Sky Sports forud for Skotlands venskabs kamp mod Tjekkiet.
Darren Fletcher har været fast mand på midtbanen i denne sæson, og han tror, at måden at bevare den gode form på, er at bevare jordforbindelsen og ikke hoppe med på hypen.
“Det går godt. At spille en række af kampe hjælper. Jeg modner som spiller, og disse faktorer hjælper mig.”
“Holdet begynder at finde en smule form. Vores hold er fuldt af selvtillid, og det vil forhåbentlig hjælpe os resten af sæsonen.”
“Det er et holdspil, og jeg er blot en lille brik i dette. Det er rart, at folk begynder at lægge mærke til én.”
“Jeg prøver bare at koncentrere mig om at give det, der forventes af mig. Min indsats har forplantet sig i holdet, og det hjælper det til at vinde,” tilføjede Fletcher, som i denne sæson har haft 22 optrædener i Premier League, hvoraf hele 21 har været fra start. Tre gange har han været på måltavlen.