Efter at Manchester United i januar gik ind på obligationsmarkedet på børsen i Luxemburg, er klubben nu forpligtet til at oplyse om klubbens økonomi med jævne mellemrum.
Det betød, at United i dag kunne oplyse, at klubbens gæld – det er den som klubben står direkte med – faldt fra £538,1 millioner i 4. kvartal i 2008 til £507,5 millioner i samme periode i 2009.
Dette er dog misvisende, idet klubben i januar 2010 offentliggjorde, at den totale gæld er på £716.5 millioner. Over £200 millioner står nemlig ikke i Manchester Uniteds eget, men klubbens moderselskabs navn, Red football Ltd. Denne gæld indefatter de 14,25% dyre Payment-in-kind lån.
Tallene for 4. kvartal af 2009 indbefatter desuden ikke salget af obligationer, som givet Glazer-familien mulighed for at trække over 1 milliard kroner årligt ud af klubben. Obligationerne koster desuden Manchester United renteomkostninger på over £45 millioner pund årligt.
Nyheden om, at Uniteds gæld er faldet kan betragtes som uaktuel, da den ikke indbefatter den totale gæld, ej heller de dyre PIK lån, som United skal betale. Desuden gælder det tal, som ikke relevante i forhold til klubbens totale gæld.