Fælles United/Liverpool-protest er varm luft

Amerikanske rigmænd har i løbet af det sidste årti gjort deres indtog i Premier League, til stor fortrydelse for de engelske fans. Således har de…

Amerikanske rigmænd har i løbet af det sidste årti gjort deres indtog i Premier League, til stor fortrydelse for de engelske fans. Således har de oversøiske overtagelser resulteret i massive underskud hos især Manchester United og Liverpool FC.

Mens de engelske mestre i øjeblikket døjer med en gæld i omegnen af 720 millioner pund, er Liverpool blevet pålagt at betale Bank of Scotland 50 millioner pund tilbage i renter til sommer, hvis klubben vil undgå at blive erklæret konkurs.

Der har derfor på det seneste været forlydender om, at United-fans og Liverpool-fans vil stå sammen i en fælles protest mod deres amerikanske ejere, når de to hold mødes den 21. marts på Old Trafford. En noget bizar tanke, da de to fanskarer mildest talt har et anspændt forhold til hinanden. Og skal man tro en talsmand fra Liverpool-fangruppen Spirit of Shankly, Jay McKenna, bliver det heller ikke til noget.

”Det kommer aldrig til at ske. Idéen om, at Manchester United- og Liverpool-tilhængere vil gå ned ad samme vej bliver aldrig ført ud i livet,” lyder det fra McKenna.

Den påståede protest har ligeledes fået en lunken modtagelse blandt United-fans, hvorfor det må betegnes som nogenlunde sikkert, at idéen er og bliver varm luft.

Forrige artikel

Gill: Red Knights kan glemme det

Næste artikel

Glazer klager til Goldman Sachs

ANNONCE