Glazers har afvist mega-bud

The Red Knights arbejder i øjeblikket ihærdigt på at mobilisere så mange penge, at de kan komme med et seriøst bud på Manchester United. Udadtil står…

The Red Knights arbejder i øjeblikket ihærdigt på at mobilisere så mange penge, at de kan komme med et seriøst bud på Manchester United.

Udadtil står Glazer-familien fast på, at deres dybt forgældede fodboldklub ikke er til salg. Og skal man tro hjemmesiden soccernet.com, så passer det også. Andre rigmænd har nemlig budt over de en milliard pund, som Red Knights forsøger at stable på benene.

“Glazers behøver ikke noget tilbud fra en gruppe fans, der måske eller måske ikke kan rejse penge nok. De har allerede modtaget og afvist to andre bud. Pris og navn forbliver en hemmelighed, men Glazers har gjort det krystalklart, at de ikke vil sælge,” siger den unavngivne kilde til Soccernet.

Hjemmesiden spekulerer i, at det er milliardærer fra Mellemøsten og Kina, der har gjort et forsøg på at overtage kontrollen med Manchesters største klub.

Forrige artikel

110.000 medlemmer af MUST

Næste artikel

Red Knights har deres penge

ANNONCE