Sir Alex Ferguson er i tvivl om Paul Scholes” fremtid i Manchester United, men omkring Gary Neville lyder der straks mere optimistiske toner fra skotten.
Godt nok spiller Neville færre og færre kampe med anførerbindet om armen, men han er stadig en spiller, som sagtens kan indgå i planerne for den nærmeste fremtid.
“Der ligger ingen afklaring på Garys fremtid endnu, for vi har slet ikke diskuteret den med ham. På et tidspunkt vil vi tage et møde med David Gill, men jeg føler, at der i hvert fald er et år mere i ham. Han har stadig noget at tilbyde,” siger Ferguson ifølge Sunday People.
35-årige Neville har spillet hele karrieren for Manchester United.