Sagaen om Owen Hargreaves” knæskade ser ud til at fortsætte på ubestemt tid. Den uheldige midtbanespiller, der ikke har været i aktion i 19 måneder, var ellers sat til at få comeback i aftenens reservekamp.
Den tidligere FC Bayern-spiller er således endnu ikke klar til at spille kamp, bekræftede Manchester United efter gårsdagens 4-0-sejr over AC Milan. En nyhed, der rejser yderligere tvivl om Hargreaves” fremtid inden for professionel fodbold.
Manchester United betalte tilbage i 2007 FC Bayern 18 millioner pund for englænderen, der blot har optrådt 23 gange for de engelske mestre siden da.