Red Knights klar med plan for boykot

Konsortiet af røde forretningsmænd, som er gået i gang med at kigge på et eventuelt bud på at købe Manchester United, er klar til at komme med et generøst…

Konsortiet af røde forretningsmænd, som er gået i gang med at kigge på et eventuelt bud på at købe Manchester United, er klar til at komme med et generøst tilbud til sæsonkortholderne, hvis de vil hjælpe dem.

Gruppen, der kalder sig Red Knights, vil således give sæsonkortholdere, som vælger at gå med på et totalt boykot, fortrinsret til et billigere sæsonkort, hvis gruppen ender med at overtage klubben.

Red Knights består af indflydelsesrige forretningsmænd, som alle har det tilfælles, at de er Manchester United-fans og er godt trætte af Glazers ejerskab og gæld i klubben.

“Hvis folk overvejer at opgive deres sæsonkort på grund af Glazer, så vil vi i tilfælde, af at overtagelsen sker, kunne tilbyde dem at de vil få deres sæder tilbage,” siger gruppens styrmand, bankdirektøren Keith Harris, som tidligere blandt andet har været formand for The Football League.

I et interview med fanzinet Red Issue udtaler Harris desuden, at supporterne vil få en stor indflydelse i klubben, hvis de ender med at overtage den.

“Vores intention er at sætte 25 procent af aktierne til side til en supporterorganisation, så klubben ikke kan overtages på ny. Sæsonkortholderne vil kunne få sæderne tilbage til billigere penge og få en aktie i klubben,” siger lederen fra Red Knights.

Gruppen arbejder på en løsning med inspiration fra FC Barcelona, hvor det er medlemmerne, som ejer klubben.
Det betyder dermed ikke, at klubben styres af amatører, men at ledelsen skal stå til ansvar over for fansene og kun gøre det, der er i klubbens bedste.

Red Knights fik tidligere på ugen god vind i sejlene, da den japanske storbank Nomura gik med ind i gruppen for at yde finansiel støtte.

Forrige artikel

Giggs klar til opgør mod Liverpool

Næste artikel

Optakt: Manchester United – Fulham

ANNONCE