Park jagter europæisk succes

Park er desperat efter at vinde fodboldens fornemmeste trofæ, Champions League, da han tidligere har misset begge chancer. Men Park tror på, at Alex…

Park er desperat efter at vinde fodboldens fornemmeste trofæ, Champions League, da han tidligere har misset begge chancer. Men Park tror på, at Alex Fergusons tropper igen i år har styrken til at nå finalen, efter sejren på 4-0 mod AC Milan.

Sydkoreaneren viste storspil i selv samme kamp og mener, at United hele tiden forbedrer sig.

“Historisk bliver United bedre som sæsonen skrider frem, og vi har allerede forbedret os,” sagde Park til News of the World.

“Imod Milan beviste vi, at vi har holdet til at vinde Champions League i år. I 2008, hvor vi vandt, spillede jeg ikke. Det gjorde jeg i 2009, hvor vi tabte. Derfor vil jeg spille Champions League, og jeg vil vinde. Alle ønsker at være involveret i Champions League-finalen og i 2008 var det meget svært at håndtere. At være udeladt er svært.”

Park har siden Cristiano Ronaldos afrejse fået flere muligheder i startopstillingerne. Siden december har United scoret 35 mål i 14 kampe med Park på holdet, og han erkender, at United altid rejser sig efter tab af store spillere.

“Set tilbage har United altid haft store spillere, men når de ønsker at rejse bort, så fortsætter holdet ufortrødent. De mister spillere, men fortsætter med at vinde titler. Ronaldo var en stor del af vores hold, men vi ved hvordan vi genfinder os. Når vi mister disse spillere, som vi har gjort før i tiden, så er vi stadigvæk et godt hold.”

“Da vi mistede Ronaldo, vil nogen erstatte ham. Wayne Rooney har scoret en masse mål, men vi afhænger ikke kun af ham. Hvis han scorer 40 eller 50, så scorer han dem for holdet. Han kan slå Ronaldos 42 en dag. Måske kan han gøre det i denne sæson. Hvis ikke, så gør han det i næste,” afslutter Park.

Forrige artikel

Ferguson glæder sig over svær sejr

Næste artikel

Berbatov tror på titelforsvar

ANNONCE