Den 36-årige United-legende, der i søndags gjorde comeback mod Liverpool, overvejer således at genoptage sin internationale karriere for en stund. Giggs valgte ellers i 2007 at sige stop efter 60 kampe i den walisiske landsholdstrøje.
Nu indrømmer midtbanespilleren imidlertid, at han overvejer at tage endnu en tørn for Wales, når EM-kvalifikationen sparkes i gang.
”Det er noget, jeg i givet fald må vende med John Toshack (Wales’ manager, red.) og Sir Alex Ferguson. Men på dette tidspunkt vil jeg ikke udelukke noget. Hvis jeg bliver kaldt ind, vil jeg overveje det stærkt. Jeg vil bestemt ikke afvise noget,” lyder det fra Giggs overfor Western Mail.
Ryan Giggs blev i sidste sæson kåret til årets spiller i Premier League af sine kolleger i PFA.