Hvert år, til sæsonens sidste hjemmekampe, arrangerer United-supporteren en middag for Manchester United-fans fra hele verden.
I år vil det derfor være til kampen mod Stoke, at Tom Clare arrangerer den såkaldte “606-dinner”, som i år vil blive afholdt i samarbejde med Manchester United Supporters Trust.
Middagen går i sin enkelthed ud på, at man får serveret en lækker 3-retters middag, mens der vil være underholdning fra værten, en tidligere spiller og en komiker.
Toastmasteren er også velkendt. Det er nemlig Alan Keegan, der også er stadion-speaker på Old Trafford.
Sidste år var den kendte gæst, den tidligere United-spiller Nobby Stiles.
I år vil det dog ikke være en United-spiller, men en der helt sikkert kan fortælle ligeså mange spændende historier, Sir Bobby Charltons bror, Jack Charlton.
Middagen er en god lejlighed til at møde andre United-fans og der er altid god stemning trods det formelle selskab, som der er dresscode.
På www.arnemadsen.dk kan du se billeder fra Arne Madsens tidligere deltagelse ved middagen, hvor også OldTrafford.dks webmaster har deltaget.
Middagen afholdes den 7. maj i Altrincham.
Du kan læse mere og melde dig til her
Flere danskere har allerede meldt sig til.
Husk at du også kan købe Tom Clares fremragende bog om The Busby Babes “Forever a babe”