Rooney roser Valencia

Wayne Rooney blev i år suveræn topscorer for Manchester United. Således stod den engelske landsholdsangriber efter sæsonen noteret for 34 mål i alle…

Wayne Rooney blev i år suveræn topscorer for Manchester United. Således stod den engelske landsholdsangriber efter sæsonen noteret for 34 mål i alle turneringer. Til sammenligning blev Dimitar Berbatov nummer to på Uniteds interne liste med 12 scoringer.

Rooney blev derfor ikke overraskende kåret til årets spiller i Premier League og Manchester United af fans og kolleger. Hovedpersonen mener dog selv, at Antonio Valencia bærer en stor del af æren for han succes.

”Jeg kunne ikke have scoret det antal mål, hvis det ikke var for ham (Antonio Valencia, red.). Han har været fremragende i år, og kvaliteten af de afleveringer, han lægger ind i feltet er utrolig,” lyder de rosende ord fra Rooney overfor Match of the Day Magazine.

Antonio Valencia blev hentet for 18 millioner pund i Wigan sidste sommer. Den 24-årige kantspiller står efter sin første sæson hos Manchester United noteret for 49 kampe og 7 scoringer.

Forrige artikel

Her kan du se United fra næste sæson

Næste artikel

Lampard: Rooney i centrum

ANNONCE