Glazerfamiliens gæld nu næsten 1,1 milliarder pund

Manchester Uniteds ejere skylder ca. 1.1 milliarder pund væk fordelt på deres shoppingcentre i USA, NFL-holdet Tampa Bay Buccaneers og Manchester United….

Manchester Uniteds ejere skylder ca. 1.1 milliarder pund væk fordelt på deres shoppingcentre i USA, NFL-holdet Tampa Bay Buccaneers og Manchester United.

Ifølge en talsmand for Glazer familien har de dog værdier for ca. 2 milliarder Pund i disse aktiver.

Green and gold
Disse detaljer kommer på et tidspunkt, hvor både UEFA og FIFA allerede sætter spørgsmålstegn ved gælden i Premier League, som i øjeblikket er på omkring 3,4 milliarder pund.

Banklånsdokumenter, som BBC har set, viser, at Glazerfamilien har lånt 388 millioner pund med sikkerhed i deres butikscentre samt 95 millioner pund med sikkerhed i Tampa Bay Buccaneers.

Disse lån, samt de lån der er blevet optaget i Manchester United, vil snart se en rente på 16.25 procent.

Supporterne er bange for at denne gæld vil betyde, at der ikke vil være penge at købe nye spillere for, selvom Manchester United skulle forblive lige så succesfulde som de seneste år.

Dette er også begyndt at komme til udtryk igennem “Green & Gold”-kampagnen, som har set medlemsskabet i MUST gå fra 35.000 til 158.000 i løbet af et par måneder.

Mange af disse medlemmer er stadig ikke tilfredse med, at salget af Christiano Ronaldo, som indbragte 80 millioner pund, ikke er blevet investeret i nye spillere, også selv om billetpriserne er steget med mere end en tredjedel.

Manchester Uniteds ledelse benægter dog, at det skulle være pengemæssige problemer, der afholder klubben fra at købe nye profiler, og holder fast i, at Alex Ferguson har midlerne til at købe de spillere, han vil have.

Negative Equity
Analytikeren Andy Green er den person, som først fik andres øjne op for, hvor stor en gæld Glazerfamilien egentlig havde.

Alan Green:”De lånte flere og flere penge, da renterne var på deres højeste.”

“Dette er folk, som bliver ved med at fortælle os, at vi ikke skal være bekymrede over disse lån, da de er forretningsfolk med stor erfaring.”

“Men når man ser på deres forretning i USA med butikscentre, som er deres force, kan man se, at de er helt forkert på den.”

Men det er ikke kun Manchester United-supportere, som kan se problemet med gælden i klubben.

Wigans svar på David Gill, Dave Whelan, havde – i modsætning til både Premier League og FA – ikke noget imod at udtale sig:

“Jeg tror ikke, der er nogen, der kan være tilfredse med den måde, Manchester United bliver administreret i øjeblikket.”

“De har en gæld på næsten tre-kvart milliarder pund.
Den gæld bliver de nødt til at komme af med. Og de bliver nødt til at komme af med den hurtigt.”

Butikscentre
Glazerfamiliens forretning i USA er først og fremmet butikscentre. Shopping Malls, som de kaldes i USA, og som er administreret under First Allied Corporation.

Dette er et privat ejet firma har derfor ikke pligt til at opgive deres forretningstal.

Men Alan Green opdagede, at lån, der var optaget i de mange Shopping Malls, var blevet lagt sammen med andre lån, som ikke havde noget med First Allied Corporation at gøre.

Disse lån betyder, at Glazerfamilien skal opgive detaljerede informationer omkring deres forretning, da disse bliver købt og solgt på lige fod med aktier i USA.

Alan Green fandt frem til, at der var optaget lån i 63 ud af de 64 shoppingmalls ejet af First Allied Corporation. I alt 388 millioner pund. BBC har også fået dette bekræftet uafhængigt.

De fleste af disse lån blev optaget igennem Lehman Brothers, den store investeringsbank, der gik konkurs i 2008, og som mange giver skylden for den verdensomspændende økonomiske nedtur.

Watch list
Selvom Lehman Brothers gik konkurs, levede Glazerfamiliens lån videre, men den økonomiske nedtur betød nu, at de fleste af butikscentrene ikke længere omsatte nok til at betale renterne af.

Ud over det er hus priserne faldet kraftigt, hvilket nu betyder, at mange af disse forretningskomplekser ikke er nok værd til at kunne betale de lån af, der er optaget i dem.

Indtil videre er 28 af disse bygninger blevet sat på en såkaldt “Watch List” af de banker, der har overtaget lånene. “Watch list” er en liste over de aktiver, som der er stor sandsynlighed for, ikke ville kunne overholde tilbagebetalingsordningerne.

Fire butikker – i Ohio, New Mexico, Texas og Georgia – har allerede drejet nøglen om.

Da Glazer familien overtog Manchester United i 2005 forlød det, at dette skete med lån for 500 millioner pund samt 272 millioner pund i kontanter fra familien selv.

Alan Green har dog nu fundet frem til, at 25 shoppingmalls var blevet belånt i de seks måneder ledende op til familiens overtagelse af Manchester United.

Ingen af pengene fra disse lån kan findes andre steder, hvilket peger på, at de sidste 272 millioner pund, som de fleste supportere har troet er kommet fra Glazers egen lomme, faktisk er endnu flere lån.

For at gøre det endnu værre betyder de faldene huspriser, at disse bygninger, hvor der er optaget lån for 395 millioner pund, er cirka 380 millioner pund værd.

I det lys kan de være meget svært at se, hvordan Glazerfamilien skal kunne betale deres 1,1 milliarder pund store lån af.

Kommerciel ekspertise
Glazerfamiliens mest problematiske lån er ejet af firmaet Red Football, der ejer Manchester United.

Disse lån, kaldet PIK”s, er på omkring 200 millioner pund med en renteprocent på snart 16,25.

BBC spurgte i januar David Gill om disse lån.
“Vi behøver ikke at tænke på disse lån. De har intet at gøre med Manchester United,” sagde David Gill.

I sidste uge udtalte en talsmand for Manchester United til BBC, at klubben bakker op omkring Gill”s udtalelser om, at disse lån vil blive betalt tilbage uden at involvere Manchester United.

Samtidig siger kilder tæt på den amerikanske familie dog, at Red Football højest sandsynligt vil bruge penge fra Manchester United til at betale gælden, men at Glazerfamilien er komfortable med diss PIK”s.

The Premier League, The FA samt Glazerfamilien nægtede alle at medvirke i programmet.

Panorama: Man United – Into the Red, kan ses på BBC One tirsdag d. 8 Juni kl. 23:35 dansk tid.

Forrige artikel

Transfermål afviser United

Næste artikel

Scholes: Andre fortjente VM mere end jeg

ANNONCE