Domenech: Jeg kopierer bare Ferguson

Raymond Domenech er ikke den mest populære mand i den franske VM-lejr. Mange kontroversielle beslutninger har skabt splid i truppen, og der florerer…

Raymond Domenech er ikke den mest populære mand i den franske VM-lejr. Mange kontroversielle beslutninger har skabt splid i truppen, og der florerer dagligt rygter om diverse skænderier og spilleroprør.

Senest er anfører-bindet fjernet fra bænkede Thierry Henry, og i stedet er Manchester Uniteds Patrice Evra udpeget som den franske kaptajn under slutrunden. Domenech kontroversielle beslutning er, ifølge L’Equipe, sket med inspiration fra Sir Alex Ferguson:

“Når man som træner kigger på Sir Alex, og man ser hvordan han driver sin klub, så kan man kun ønske at kopiere hans beslutninger. Evra har været hjertet i United, og han har en helt fantastisk personlighed der løfter hele holdet.”

I United har Evra fået anfører-bindet i en række kampe, når Neville, Giggs og Ferdinand har været skadet. En af de mest utilfredse over Domenechs beslutning er Arsenal-spilleren William Gallas, der mener han selv burde være udpeget som ny anfører.

Evras første kamp som kaptajn er i aften kl. 20.30, hvor Frankrig møder Uruguay i deres første opgør.

Forrige artikel

Agent: Vidic åben for skifte

Næste artikel

United interesseret i Kjær

ANNONCE