Der har hersket stor tvivl om den serbiske forsvarskæmpe Nemanja Vidic” fremtid i Manchester United gennem længere tid.
Vidic er ifølge sin agent åben for tilbud udefra, men i en kommentar om landsmanden Milan Jovanovic” fremtidsmuligheder i Liverpool, antyder Vidic, at han bliver i United.
“Det vigtigste for Milan er at være fysisk klar. Han er en spiller med masser af kvalitet, og er han i form, tror jeg han vil blive et stort aktiv for Liverpool. Jeg ser frem til at møde ham i Premier League i næste sæson,” siger Vidic ifølge serbiske medier.
28-årige Vidic er godt nok blevet kædet sammen med et skifte til Manchester City, men med forholdet mellem naboklubberne in mente, er det formentlig utænkeligt, at United vil sælge til de lyseblå.