Inden VM i Sydafrika startede, måtte Rio Ferdinand melde sig for skadet til at være med. En knæskade satte en stopper for den rutinerede stoppers deltagelse, og den kan betyde, at Manchester United må undvære ham til november.
“Rio vil være ude af aktion i mindst fire måneder,” siger Sir Alex Ferguson ifølge Daily Mail.
Skaden betyder, at rygterne om en ny forsvarsspiller i truppen er sluppet løs. Gary Cahill fra Bolton er et varmt navn i øjeblikket, og News of the World mener at vide, at Manchester United er klar til at smide 15 millioner pund efter englænderen.