Sir Alex Ferguson havde besluttet sig for, at Bébé ikke skulle have sin debut for de røde djævle, før han kom tilbage fra sin første U-21 kamp med Portugal, da han ikke mente, at hans form var god nok.
To uger og et par kampe for Portugal senere skete det, som rigtig mange havde ventet på. Bébé fik debut.
Bébé spillede på kanten, hvor han ofte skiftede side med Obertán, og han havde nogle gode indlæg. Tæt på at score kom han dog ikke.
Det gjorde Aston Villas Barry Bannan derimod. Hans hattrick samt Ciaran Clarks mål gjorde, at Villa fik deres hævn over United, som i sidste sæson vandt efter straffespark i Premier Reserve League National Play-off.
Clark scorede to gange inden pausen og lagde op til det tredje mål, men United fik et lille håb, da Nicky Ajose reducerede til 3-1 med ti minutter tilbage.
Desværre måtte Oliver Gill ty til ulovlige metoder for at stoppe Nathan Delfouneso i feltet, og så kunne Clark score sit hattrick.
Bébé ser ud til at have langt endnu, men viste et par gange glimt af sin hurtighed og sine gode indlæg, der godt kunne gå hen og blive en gevinst for Manchester United.