For doven, for ødelæggende i spillet, slet ikke 30 millioner pund værd.
Der er blevt sagt meget om Dimitar Berbatov i løbet af de to sæsoner, han han været i Manchester United, siden han skiftede fra Tottenham Hotspur for 30 millioner pund.
I denne sæson har bulgaren for alvor gjort væsen af sig selv ved at lave seks Premier League-mål og indtil videre toppe topscorerlisten, og han har på kort tid lukket munden på en stor række af sine kritikere. Men prisskiltet har haft en stor indflydelse på ham, forklarer han.
“Jeg tror, jeg er en underlig fyr, men jeg er genert, og det er måske ikke alle, der har indset set. Jeg har svært ved at lade folk ind i min inderste kreds. Jeg prøvede at lade være med at tænke over beløbet, men ind i mellem kan du bare ikke lade være,” fortæller Berbatov til MUTV.
“Du begynde at tænke – “det er godt nok mange penge, hvad sker der, hvis jeg ikke beviser, jeg er godt nok eller ikke scorer nok mål?” Det har altid gået igennem min hoved, og somme tider kan det være dårligt for din koncentration og dine evner, fordi det distraherer dig fra dit egentlige mål,” siger han.
Det virker dog til, at Berbatov måske er sluppet af med en del af det pres fra starten af denne sæson.
“I sidste ende skal jeg bare slappe af og spille. Jeg spiller for verdens største klub, og sådan er det. Ingen kan sige noget som helst andet.”
“Jeg er en angriber. Folk forventer, at jeg scorer mange mål. Men til tider er den svære aflevering, afleveringen som ingen andre kan så, når du udfører den, der er endnu vigtigere end at score målet. Den giver dig en større følelse. Jeg har altid godt kunnet lide at spille med bolden,” siger Berbatov og kommenterer på sin egen spillestil.
“Jeg er nødt til at organisere og få ting til at ske. Det er, hvad der får mig til at føle som en spiller. Der er en forskel mellem en fodboldspiller og en målscorer. For mig er det hele pakken,” siger han.