Defour kan skifte til januar

Manchester United kan forstærke midtbanen allerede til januar med Steven Defour. I hvert fald hvis man skal tro Standard Liége-spillerens agent, der åbner…

Manchester United kan forstærke midtbanen allerede til januar med Steven Defour. I hvert fald hvis man skal tro Standard Liége-spillerens agent, der åbner op for et skifte.

”Defour er først lige vendt tilbage fra sin skade, så det er tidligt at snakke om et skifte. Men januar er en klar mulighed,” siger Paul Stefani ifølge Goal.com.

Den 22-årige midtbanespiller bliver af mange eksperter betegnet som det største talent i belgisk fodbold i årtier. Rygterne har da også lydt på, at Alex Ferguson har udset ham som erstatning for Paul Scholes.

En påstand, der bliver bakket op af hans agent.

”Ja, jeg tror, han kan spille på den position, den er naturlig for ham. Men det er ikke op til mig at bestemme,” fortsætter Stefani.

Steven Defour gik glip af hele sidste sæson på grund af en skade. At Alex Ferguson har et godt øje til landsholdspilleren blev bekræftet, da United-manageren sendte ham et officielt brev, hvor han ønskede ham god bedring. Et trick, han i sin tid brugte på Ruud van Nistelrooy.

Forrige artikel

MUST: Uret tikker

Næste artikel

Solskjær afviser Molde

ANNONCE