Berbatov sætter sine mål for sæsonen

Dimitar Berbatov har fået en fantastisk sæsonstart med seks mål i Premier League, og skrev egenhændigt et nyt kapitel i historiebøgerne med tre mål i 3-2-…

Dimitar Berbatov har fået en fantastisk sæsonstart med seks mål i Premier League, og skrev egenhændigt et nyt kapitel i historiebøgerne med tre mål i 3-2-sejren over ærkerivalerne fra Liverpool.

Han er hungrende efter sølvtøj, og er ivrig efter at fortsætte den gode målstime, men førsteprioritet for sæsonen er dog bare at spille regelmæssigt.

”Mit første mål er at holde mig skadesfri. Sådan tror jeg alle spillere har det. Derefter kan du tænke over hvad du vil, og kan, få ud af sæsonen. Selvfølgelig vil du gerne vinde alt, men det er ikke let, så du tænker over hvad du personligt kan gøre for at hjælpe holdet – score mål, lægge op til mål, så ofte som muligt,” siger bulgareren til Manutd.com, og fortsætter ved ikke at lægge skjul på, at det betyder meget for ham at gøre det på underholdende vis for supporternes skyld.

”Det er mit mål (at underholde, red.). Du skal vide hvornår du skal varme bolden, og hvornår du skal sætte tempoet op. Zinedine Zidane var god til det. Han vidste, hvad han kunne med sine berøringer, og når en spiller har en god portion selvtillid, kan han gøre store ting. Jeg ved, hvad jeg kan, og jeg prøver at gøre det,” siger Dimitar Berbatov, og åbner for muligheden, at han på et senere tidspunkt i sin karriere kan droppe tilbage på midtbanen og spille.

”Jeg forsøger sommetider at spille forsvar til træning, men de andre råber ad mig, og siger jeg skal gå frem i stedet. Men jeg kan godt lide det. Man ved aldrig. Mange folk starter som angribere, og bliver så senere midtbanespillere. Min far var angriber, og spillede senere som forsvarspiller. Måske jeg vil være midtbanespiller, når jeg bliver 37.”

Forrige artikel

Giggs tipper Nani til at nå toppen

Næste artikel

Gill insisterer: Pengene er der

ANNONCE