Rafael da Silva spillede i går sin kamp nummer 50 for Manchester United. Den blot 20-årige back, har klaret dette på trods af skarp konkurrence på pladsen med erfarne spillere som Neville, Brown og O’Shea. Rafael fik sin debut i en træningskamp mod Peterborough i sommeren 2008, mens hans rigtige debut kom i Carling Cup kampen mod Middlesbrough 23. september 2008.
Brown og Gill på forlænget ophold?
Bradford manager Peter Taylor, er ifølge flere engelske aviser og hjemmesider særdeles interesseret i at beholde Reece Brown og Oliver Gill på lån. De to unge forsvarsspillere har tilbragt den sidste månedstid i Bradford og skal efter planen returnere til Old Trafford efter weekendens opgør mod Burton Albion.
Men Peter Taylor håber at kunne overtale Ferguson og hans trænerstab til at lade den unge duo fortsætte en måned længere i League Two.
”Jeg vil helt sikkert spørge. Jeg er sikker på, det vil være godt for alle parter, og jeg tror de nyder det her. Vi er ikke et nemt hold at spille for, men begge har klaret det fremragende, og jeg håber at beholde dem her hos mig. Men United vil nok have dem retur, i tilfælde af mange skader. Vi må se efter weekenden,” siger Taylor.
Nyt stortalent til United?
The Daily Mail skriver i dag, at United sammen med rivalerne City og Chelsea kæmper om den unge portugisiske offensivspiller Bruma. Han er kaldt den nye Ronaldo og spiller da også for Cristianos gamle klub Sporting.
Det 15-årige stortalent er tilbudt en kontrakt af Sporting, med frikøbsklausul på over £ 17 miollioner, og derfor er de store engelske klubber nu for alvor gået ind i jagten på Bruma, inden han fylder 16 år og kan skrive under med Sporting.