Ordet “treble” tænder julelys i øjnene på de fleste Manchester United-fans, og tankerne glider tilbage til 1999, hvor United-holdet vandt både Premier League, Champions League og FA Cup”en.
“99-holdet er det eneste engelske hold, der nogensinde har opnået den bedrift, men her 12 år senere er der igen muligheden for en magisk sæson for “De røde djævle.” Det er dog ikke noget, holdet tænker over forud for aftenens returkamp mod Chelsea i Champions League. Det siger Rio Ferdinand til The Independent:
“”The treble” er ikke nogen motivation. Vores motivation ligger i hver turnering for sig. Hvis det så ender med, at vi vinder “the double”, en enkelt turnering, eller måske “the treble”, så er det sådan.”
“Jeg tror heller ikke, at spillerne, der dengang vandt de tre turneringer, tænkte: “Nu er det nu. Vi vil vinde “the treble.””
Selvom det nuværende Manchester United-hold af mange er blevet kaldt et af de dårligste i nyere tid, så er motivationen stadig den samme, som det har været for alle Sir Alex Fergusons drenge; de vil vinde trofæer.
“Det hele handler om at sikre sig, at klubben vinder titler hvert år. Hvis man vinder et trofæ, ser man på det næste og vil vinde det,” siger Rio Ferdinand, der selv har haft en hård sæson plaget af skader.
Rio ville spille mod Chelsea
Den 32-årige forsvarer, der for nyligt er blevet frataget anførerbindet på det engelske landshold netop på grund af skader, så ikke ud til at returnere tids nok til at kunne tage del i sæsonafslutningen.
Det er dog gået anderledes, og det glæder Fergie. Forrige søndag trænede holdet på Carrington forud for Champions League-udekampen mod Chelsea.
Efter træningen kørte Ferdinand den lille kilometer fra træningsanlægget til det stadion, hvor ungdomsholdet spiller kampe. Her stod Sir Alex Ferguson og overværede ungdomsholdets kamp – og ham havde Rio et bestemt budskab til. Fergie siger:
“Der er kun én grund til, at man tager den tur. Da jeg så ham, sagde jeg til fyren, der stod ved siden af mig: “Han vil bare spille.” Jeg var godt tilfreds, for jeg havde bedt til, at han blev klar,” siger Ferguson.
Han forsikrer i samme åndedræt om, at han ikke har været utilfreds med Ferdinands afløser, Chris Smalling. Fergie var bare klar over, hvor vigtig Ferdinands erfaring ville være på Stamford Bridge:
“Det var formentlig en af hans bedste kampe i United-trøjen. Vi forventer ikke, at Chris Smalling dirigerer og råber af spillerne, når han ikke er ældre. Det er Rio virkelig god til.”
“Han var god med bolden. Han gik ikke i panik og tog sig af det hele. Jeg havde regnet med, at det ville gå sådan, for hele situationen var perfekt. Adrenalinen var der. At komme tilbage på holdet. Kampens vigtighed. Det hele var ideelt for Rio.”
Vil du over og opleve en af de resterende kampe? Klik her