De Gea nedtoner spekulationer

Spanske medier tror aftalen allerede er i hus, men Manchester United, Atletico Madrid og David De Gea gør i fællesskab alt for at afvise spekulationerne…

Spanske medier tror aftalen allerede er i hus, men Manchester United, Atletico Madrid og David De Gea gør i fællesskab alt for at afvise spekulationerne om et sommerskifte.

Først afviste Sir Alex at forholde sig til spørgsmål om den spanske keeper, så gik Atletico Madrid ud med et dementi om et forestående salg af stjerneskuddet. Og nu følger De Gea så selv op.

“Jeg har ikke skrevet under på noget. Jeg har en kontrakt med Atletico gældende til 2013, og lige nu er alt mit fokus rettet mod at kvalificere Atletico til Europa. Når sæsonen er slut, må vi se, men jeg nærer stor kærlighed til Atletico og vil finde det svært at forlade klubben. Det vil altid være min klub,” siger De Gea.

Chelsea skulle angiveligt også have meldt sig på banen i kampen om den 20-årige spanier.

Forrige artikel

Chelseas website: Hvem gider til Wembley?

Næste artikel

Mourinho håber på United i finalen

ANNONCE