Fergie raser over FA

Han har dårligt forladt straffeboksen før han risikerer endnu en tur op på tribunen. Alex Ferguson er af FA blevet sigtet for at have udtalt sig om dommer…

Han har dårligt forladt straffeboksen før han risikerer endnu en tur op på tribunen.

Alex Ferguson er af FA blevet sigtet for at have udtalt sig om dommer Howard Webb i optakten til kampen mod Chelsea, og selvom Fergusons kommentarer om Webb var af yderst positiv karakter, strider det imod forbundets regler.

Derfor står Ferguson som minimum til en løftet pegefinger og måske en bødestraf. Den stædige skotte har igen tænkt sig at spille bold med FA ved at appellere en eventuel afgørelse, skriver engelske medier.

Chelseas manager Carlo Ancelotti besvarede også spørgsmål om Webb på sit fredagspressemøde. Som Ferguson roste han topdommeren, men selvom det ikke er tilladt at omtale en dommer i optakten til en kamp, har FA ikke valgt at foretage sig noget i den sag.

Forrige artikel

Her kan du se United (vinde mesterskabet?)

Næste artikel

Ferguson: Den hårdeste liga i årevis

ANNONCE